Folieopsætning

På denne side kan du finde en vejledning til hvordan du lettest opsætter folien. 

1. Rengør overfladen, hvor motivet skal sidde. Til opsætning skal du bruge en saks og en folieskraber.

2. Klip den del af motivet ud som du ønsker at klæbe op.

3. Løft applikationstapen af i toppen og klip et lille stykke af baglineren af.

4. Mål op på den rengjorte overflade så motivet kommer til at sidde som du ønsker det (f.eks. lige og i midten).

5. Gnid applikationstapen fast og fjern nænsomt resten af baglineren (sørg for at løse dele såsom øje bliver på applikationstapen) mens den øverste del stadig er fastgjort.

6. Brug folieskraberen til at sætte motivet på, vær omhyggelig så du undgår luftbobler. Start fra toppen.

7. Fjern stille og roligt applikationstapen, mens du sikrer dig at motivet bliver på overfladen. Træk langs overfladen og ikke væk fra den.

8. Monteringen er fuldført og du kan nyde resultatet.